Det historiske slot midt i centrumRosenborg Slot ligger i centrum af København og huser nogle af Danmarks største kulturskatte. Det er her de danske kronjuvelerne og kronregalier bliver opbevaret. Blandt de vigtigste attraktioner på Rosenborg er riddersalen med kroningstronen, der bevogtes af tre løver af sølv, og de tre skatkamre med kronerne og kronjuvelerne under slottet.De Danske Kongers Kronologiske SamlingerRosenborg Slot blev bygget 1606-1634 af Christian IV som kongens lystslot uden for den lukkede by. Indtil 1720 blev slottet beboet af den kongelige familie, hvor hver konge skabte sine gemakker efter skiftende mode.Siden 1838 har slottet med alt sit indbo fungeret som historisk museum, kaldet De Danske Kongers Kronologiske Samlinger. Museet har et søstermuseum på Amalienborg Slot, kaldet Amalienborgmuseet.Adgang til SkatkammeretI kælderen under slottet kan du i Skatkammeret se regalierne og Dronningens smykker samt Det Grønne Kabinet med genstande fra kongernes private samlinger.I Det Tredie Skatkammer kan du se Rosenborgs enestående samlinger af skæringer i elfenben og rav.I Riddersalen opbevares de berømte Rosenborgtapeter, der blev ophængt i 1693. De viser Christian V's sejre i den Skånske Krig 1675-1679.
Øster Voldgade 4A
1350 København
www.rosenborgslot.dk
museum@dkks.dk
Tlf.: 3315 3286
Åbningstider
Slottet lukker kl. 14, skatkammeret og særudstillinger kl. 16 i følgende perioder: 3/1-5/4, 10/4-30/4, 1/11-21/12.
Værelser
Hvorfor booke overnatning gennem os?
Private boliger og lejligheder kan kun bookes online to dage før ankomst
Vælg ankomstdato