Til venstre for indgangen til Frederiksberg Have ligger Haveselskabernes Have, en 20.000 m2 udstillingshave, der blev anlagt helt tilbage i 1882. Her er rosenhaver, en lille sø, temahaver med duftplanter, en pæonhave og mange sjældne træer og buske.Med udsigt til det hele ligger Restaurant Mielcke & Hurtigkarl, der er rykket ind i den gulpudsede bygning fra 1600-tallet. Gæsterne i restauranten er velkomne til at tage deres aperitif med ud i haven, før de sætter sig ved bordene i de restaurerede lokaler, som en række unge kunstpersonligheder har dekoreret med respekt for de smukke, højloftede lokaler. Klassisk, men med et glimt i øjet.Restauranten er et spændende møde mellem en af landets mest erfarne restauratører, Jan Hurtigkarl, og en fremadstormende, kreativ og talentfuld køkkenchef, Jacob Mielcke Hansen. Retterne er alt andet end traditionelle og menuerne tager udgangspunkt i mesterkokkens studieture ud i verden og lyst til konstant at skabe nyt og være i udvikling. Og så er køkkenet for øvrigt selvforsynende med urter fra den tilhørende have.
Frederiksberg Runddel 1
2000 Frederiksberg
www.mielcke-hurtigkarl.dk
info@mielcke-hurtigkarl.dk
Tlf.: 3834 8436
Åbningstider
Værelser
Hvorfor booke overnatning gennem os?
Private boliger og lejligheder kan kun bookes online to dage før ankomst
Vælg ankomstdato