The Copenhagen cocktail

Print | Share

Copenhagen Cocktail, foto Tuala Hjarnø, Wonderful CopenhagenHistorien om cocktailen The Copenhagen er lidt af et eventyr. Det hele begyndte en fredag aften i november 2008 på en cocktailbar i København. En gruppe venner og kolleger undrede sig; hvorfor er der ikke en cocktail, der hedder The Copenhagen? Og inden de så sig om, ja, så var den der.

Hvem kender ikke en Manhattan eller en Singapore Sling? Så hvorfor ikke også en Copenhagen? Det var omdrejningspunktet for samtalen en fredag aften på en cocktailbar i København blandt venner og kolleger.

Den aften blev idéen til kåringen af Københavns signaturcocktail født, mens kvinderne drak deres cocktails. Nu var det så heldigt, at kvinderne alle arbejdede i Københavns turistorganisation Wonderful Copenhagen.

Da de mødte på kontoret mandag morgen arbejdede de videre med idéen, der kulminerede i, at The Copenhagen blev kåret den 20. august 2009 på FIRST Hotel Skt. Petri.

Copenhagen Cocktail, Gromit laver cocktailen, foto Tuala Hjarnø, Wonderful CopenhagenSmagen af København

Fem af Københavns bedste cocktailbartendere blev inviteret til at dyste i at skabe smagen af København, serveret i et cocktailglas.

Kriterierne for The Copenhagen var, at den skulle have en typisk skandinavisk smag, være inspireret af dansk design, kombinere det moderne og funky med det historiske og traditionelle, indeholde kirsebærlikøren Cherry Heering Liqueur og nemt kunne laves i hele verden.

Vinderen blev Gromit Eduardsen fra cocktailbaren 1105, som imponerede både dommerpanel og gæster med sin version af The Copenhagen.

Opskriften på The Copenhagen

5 cl. Bols Genever
2 cl. Cherry Heering Liqueur
2 cl. friskpresset limejuice
2 cl. sukkkersirup (fx Monin)
1 skvæt Angostura Bitters

Shakes med isterninger. Serveres uden is.
Skræl et stykke økologisk appelsin og pynt cocktailen med det, så duften af appelsinen flyder oven på cocktailen.

Copenhagen Cocktail, Gromit serverer cocktailen, foto Tuala Hjarnø, Wonderful Copenhagen"Vindercocktailen smager vidunderligt. Den kombinerer alle de elementer, vi ledte efter i en københavnsk cocktail. Den er åben for udenlandsk indflydelse, afbalanceret, både det danske og internationale cocktailpublikum vil kunne lide den. Og så blev den serveret med stil, humor og lidenskab, og ja, den smager af København," sagde den internationalt anerkendte cocktailkonsulent Philip Duff, som sad i dommerpanelet sammen med Hella Joof, Kristian Brask Thomsen og Jörgen Tilander.

Her får du en Copenhagen 

Copenhagen cocktail på Facebook