Bloom Festival

Bloom Festival er Københavns første festival for naturvidenskab 

Ligesom man ville hylde sportsmanden og popsangeren, er Bloom Festival kommet for at fejre videnskaben og dens idoler.

Danmark har en stolt historie inden for videnskaben, der tæller flere kloge hoveder som Tycho Brahe, Ole Rømer, H. C. Ørsted og Niels Bohr. I bedste stil med disse herrer ønsker Bloom Festival at puste liv i den almene interesse for naturvidenskaben ved at få den ud fra laborationerne, så alle kan være med.

Så hvis du er en af dem, der synes, at naturvidenskab lyder en anelse kedeligt, så skal du måske lige genoverveje. På Bloom Festival bliver natur og videnskab nemlig koblet sammen med filosofi, kunst og kultur i sanselige, sociale og æstetiske formater, som alle kan være en del af.

Forskere og innovative tænkere fra hele verden kommer til at deltage og dele ud af deres tanker og filosofier. Tag del i debatter, foredrag og naturvandringer eller oplev laboratorier, koncerter, kunstinstallationer og mange andre ting på Bloom Festival.

Festivallen finder sted på Søndermarkens grønne plæner på Frederiksberg og er gratis for alle, der vil være med til at udvide horisonter.

Bag festivalen er Golden Days i samarbejde med Carlsbergfonden og med støtte fra Roskilde Festival Fonden. Du kan læse mere om festivalen og de forskellige talere på Bloom Festivals hjemmeside.

Åbningstider

27/05/2017 - 28/05/2017 Lørdag, Søndag

Del denne side

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adresse

Søndermarken
2000 Frederiksberg

Telefon

+45 3542 1432

Fakta

  • Type

    • Musik
    • For børn
    • Festival

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.524489164352
Latitude : 55.669017458188