Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek

Den Sorte Diamant stod færdig i 1999 og er en tilbygning til Det Kongelige Bibliotek.

Oplev den permanente udstilling af kulturskatte, koncerter i Dronningesalen eller besøg café og restaurant med flot udsigt over havnen.

Den Sorte Diamant er bygget sammen med den historiske biblioteksbygning fra 1906, og er tegnet af det anerkendte danske arkitektfirma schmidt hammer lassen architects. De skrånende, blanke ydervægge, der har gjort bygningen til en af byens mest genkendelige, kontrasteres af de bølgende betonvægge i det lyse indre atrium.

I Den Sorte Diamant finder man udover udlån og læsesale både en café, en restaurant, en museumsbutik og et stort program med kulturaktiviteter: Klassiske koncerter, International Forfatterscene, foredragsrækker og skiftende fotografiske og kulturhistoriske udstillinger. I den gratis udstilling Skatte i Det Kongelige Bibliotek kan man gå på opdagelse i perler fra samlingerne indenfor naturvidenskab, filosofi, kortlægning, musik med meget mere – eller zoome ind på en række fremtrædende danskere: Kig i Søren Kierkegaards brev til sin forlovede, Karen Blixens eget manuskript eller H.C. Andersens dagbog.

Besøg deres hjemmeside for kommende arrangementer i Den Sorte Diamant.

Åbningstider
Mandag - Lørdag 08:00 - 22:00 24/03/2016 - 30/06/2016
Lørdag 09:00 - 19:00 01/07/2016 - 31/08/2016
Mandag - Lørdag 08:00 - 22:00 01/09/2016 - 01/06/2017

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk

Kontakt

Adresse

Søren Kierkegaards Plads 1
1016 København K

E-mail

Telefon

+45 3347 4747

Fakta

  • Type

    • Arkitektonisk interessant

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 12.5815
    Latitude : 55.6730016