Foto: Ty Stange

Værnedamsvej

Foto: Ty Stange

Børnevenlig, afslappet og fransk

Værnedamsvej er en lille travl indkøbsgade på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg. Gaden er kendt for sin franske stemning og opfattes af mange københavnere, som Københavns Paris. Her finder du cafeer, specialforretninger, delikatesseforretninger, restauranter og vinbaren Falernum. Gaden oser af charme med en god og afslappet stemning, hvor flere børnefamilier og lokale hænger ud i weekenderne for at nyde den franske atmosfære – gerne foran Granola, som serverer god kaffe, milkshakes og morgenmad til de morgenfriske. Gå ikke glip af Værnedamsvejs charme og liv, når du besøger København.

Vi anbefaler også vores guides til bydelen Vesterbro og Frederiksberg samt Istedgade.

Del denne side

Byens bedste gader

Byens bedste gader

Vi elsker dem. Københavns gader. Med deres charme og forskellighed. Det er her, du finder de lokale butikker, de gode restauranter og byens sjæl.