Ofte stillede spørgsmål fra turister i København

Ofte stillede spørgsmål

De hyppigst stillede spørgsmål
Tirsdag, juli 2, 2013

Hvis du har specifikke spørgsmål vedrørende Copenhagen Card, henviser vi dig til Spørgsmål & svar om Copenhagen Card. Hvis du ikke har fået besvaret alle dine spørgsmål, kan du kontakte os eller sende os en besked på Facebook.com/visitcopenhagen.

Hvordan kommer jeg til og fra lufthavnen?

Du finder metroen i enden af lufthavnens ankomsthal, og metroen kører til Kongens Nytorv og Nørreport Station i indre København hvert fjerde minut. Det tager kun 15 minutter med metroen til indre by.

Toget finder du i kælderetagen af lufthavnens ankomsthal, og toget kører til Københavns Hovedbanegård, Nørreport og Østerport Station på mindre end 15 minutter.

En billet fra lufthavnen til Kongens Nytorv er 3 zoner og koster DKK 38. Hvis du planlægger at rejse mere den samme dag, bør du overveje at købe en 24-timer billet, som koster DKK 130 og dækker alle zoner i hovedstadsområdet. Du skal købe billetten på stationen, før du stiger på tog eller metro. Du kan bruge den samme billet til bus, metro og tog.  

Der holder taxaer udenfor lufthavnens ankomsthal. Kørsel med taxa inkluderer VAT og drikkepenge.

Hvordan kommer jeg til og fra krydstogtterminalen?

København har fire krydstogtterminaler: Langelinie, Nordre Toldbod, Frihavnen og Oceankaj i Nordhavn. Oceankaj er Københavns nye krydstogtterminal, som forventes at servicere omkring 60% af alle de krydstogtskibe, som anløber hovedstaden. 

Bus 26 kører til alle krydstogtterminaler fra Kongens Nytorv, Københavns Hovedbanegård, Østerport Station og Rådhuspladsen. Vær opmærksom på bussens destination. Hvis endestationen er Færgehavn Nord, tager den dig til Frihavnen og/eller Oceankaj i Nordhavn. Hvis bussens endestation er Langeliniekaj, tager den dig til Langelinie og Nordre Tolbod.

Du skal bruge en to-zoners billet, som koster DKK 24, og som kan købes på stationen eller i bussen. Billetten gælder både til bus, metro og tog. 

Hvis du ikke har noget i mod at gå, så kan du gå fra Frihavnen til Nordhavn Station på 15 minutter, og du kan gå fra Langelinie og Nordre Toldbod til Østerport Station på 15 minutter eller til indre by på 30 minutter.

Hvor kan jeg parkere min bil under mit krydstogt?

Oceankaj: Det er muligt at benytte den offentlige parkeringsplads, som ligger ca. 50-100 meter fra skibene. Der er plads til ca. 200 biler, og det er en betalingsplads uden mulighed for forhåndsreservation.

Frihavnen: kontakt informationen i krydstogtterminalen ved ankomst. De arrangerer parkering af din bil i et lagerhus, hvis der er pladser ledige, alternativt finder de en udendørs parkeringsplads. Din bil vil holde parkeret på Copenhagen Malmö Ports ejendom på eget ansvar og regning. Prisen for at holde parkeret en hel uge er EUR 90, og herefter EUR 15 per dag. Kontakt krydstogtterminalen for yderligere information på tlf.: 2292 3475.

Langelinie og Nordre Tolbod: Desværre kan du ikke parkere i en længere periode ved Langelinie og Nordre Toldbod. Hvis du rejser her fra er det nærmeste parkeringshus i Dronningens Tværgade 4, 1302 Copenhagen. Det koster DKK 320 per dag.

Kan jeg købe et City Pass eller Copenhagen Card ved havnen?

Du kan ikke købe et City Pass eller et Copenhagen Card ved havnen. Du bliver nødt til at købe en busbillet (DKK 24) til en togstation, hvor du kan købe City Pass og Copenhagen Card. Alternativt kan du gå til Østerport Station eller Nordhavn Station på 15 minutter.

Hvordan betaler jeg for min bus-, tog- eller metrobillet?

Du skal købe billetten før du stiger på tog eller metro. Du kan købe billetter på stationen eller ombord på bussen af buschaufføren. Du kan bruge den samme billet til bus, metro og tog.

Hvordan kommer jeg til Malmö?

Du kan tage et tog fra Københavns Hovedbanegård til Malmö. Turen tager omkring 25 minutter, og toget stopper også ved Københavns Lufthavn. Du skal købe en billet, før du stiger på toget.

Hvad er det mindste beløb, jeg kan hæve i en hæveautomat?

DKK 100.

Jeg har kun én dag i København. Kan jeg opleve byen til fods? 

Ja, København er lettilgængelig til fods. Se også vores guide til København på 24 timer.

Kan I anbefale en guidet tur?

Ja, her kan du se en liste over guidede ture i København.

Hvad skal jeg se i København?

Se vores liste over top 30 attraktioner i København.

Kan I anbefale en god restaurant?

Se vores liste over restauranter i København.

Hvor kan jeg få et kort over København?

Du kan få et bykort i lufthavnen, hos Turistinformationen på Vesterbrogade 4A og på de fleste hoteller. Har du brug for et online kort, så henviser vi til google maps.

Jeg rejser med børn. Kan I anbefale nogle attraktioner for børn?

Se vores liste over attraktioner for børn i København.

Hvor kan jeg parkere min bil i København?

Se vores liste over parkeringshuse i København.

Del denne side

Metro, foto af Kasper Thye

Sådan kommer du rundt i byen

Er du forvirret? Vi fortæller dig alt om zoner, priser, forskellige former for transport og regler.