©  Foto:

Nordic Race - Strandparken

Deres slogan siger det hele. Du må bare "EMBRACE THE PAIN", når Nordic Race presser din fysiske og mentale styrke.

Forskellige beliggenheder med hver deres bane gør Nordic Race til den mest hardcore serie af OCR events i norden. For dem, der ikke kender til sporten, er OCR en forkortelse for Obstacle Course Racing - og de her gutter tager ikke let på forhindringsløb.

Dækløb, cliffhanger, pigtråd, monkey bars og hurdles er bare nogle af forhindringerne, du kan møde på vej gennem banen.

Siden 2012 har løbene udfordret mere end 25.000 løbere. Over 30 forskellige forhindringer er blevet erobret på vejen.

Løbet finder sted i Strandparken og er et level 5+ race i åbent terræn. Det er velegnet til førstegangsløbere, men med det sagt, så skal erfarne løbere også forvente en udfordring.

  

Tag del i løbet fra sidelinjen

Hvis du ikke skal med på banen selv, så kan du helt sikkert også få pulsen op af at følge deltagerne kæmpe sig gennem mudder, vand og høje forhindringer.

Nordic Race er gratis for venner, fans og andre tilskuere, der vil mærke den intense stemning og heppe på de modige deltagere.

Red Bulls DJ's sørger for god musik, og der vil være konkurrencer for både deltagere og tilskuere på pladsen. Derudover kan der købes mad og drikkevarer, men det er en god ide at have nogle kontanter med.

 

Hvis du er interesseret i at deltage, så kan du tilmelde dig på Nordic Races hjemmeside. Og bliv nu ikke alt for skræmt af dødningehovedet i deres logo.