Video: Dansk cykelkultur i fokus under OL

Dansk cykelkultur var en central del af udstillingen på Den Danske Pavillon under det netop afsluttede OL i Rio, hvor den sydamerikanske storby lod sig inspirere af den danske, verdenskendte cykelkultur.
Mandag, august 22, 2016

København er flere gange blevet kåret som én af verdens bedste cykelbyer, og derfor var den danske cykelkultur naturligvis en central fortælling i Den Danske Pavillion under OL I Rio De Janeiro.

Udenfor pavillonen var adskillige cykler præsenteret for de mange forbigående turister og lokale, mens der indenfor var historier, billeder og videoer, der gjorde udefrakommende klogere på, hvordan den danske cykelkultur er en integreret den af mange danskere, og i særdeleshed  københavneres hverdag, hvor ca. 45 procent hver dag tager cyklen på vej til studie eller arbejde. En cykelkultur, som Rio retter øjnene mod ved bl.a. at have anlagt 300 km. flere cykelstier de seneste år i håb om at få flere til at droppe bilen til fordel for cyklen.

Se videoen om det det danske fremstød med blandt andre overborgmester Frank Jensen og adm. direktør i Wonderful Copenhagen, Mikkel Aarø-Hansen.

Credit: Anders Garde Kongshaug/vnr.TV for Wonderful Copenhagen

Læs mere om Den Danske Pavillion.

Del denne side

Fakta om Den Danske Pavillon:

Under de Olympiske Lege i Rio dannede en 300 m2 stor pavillon rammen for et stort fremstød af Danmark inden for erhverv, kultur, sport og turisme.

Målet er at præsentere noget af det bedste, Danmark har at byde på og lægge nyt til den globale forståelse af danske værdier og kompetencer. Den Danske Pavillon med navnet ”Heart of Denmark” er tegnet af Henning Larsen Architects og ligger på den verdensberømte Ipanema strand.

Sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet står VisitDenmark i spidsen for fremstødet, der er støttet og udviklet i samarbejde med Industriens Fond, Nordea-fonden, Realdania og Grundfos.

Kilde: VisitDenmark