København har mange bydele, og her kan du få et kort over dem alle.
Østerbro
Sammenlignet med andre dele af København, er Østerbro en mindre hektisk bydel. Det er den del af København, som har flest rekreative områder - som fx byens største offentlige park, Fælledparken – og nogle af Københavns bedste caféer.
Nørrebro
Den multikulturelle del af København, hvor hipsters, studerende, familier og indvandrere bor, hænger ud på cafeer og går på gallerier. På Nørrebro finder du også nogle af Københavns små designbutikker samt gode restauranter.
Frederiksberg
Ret beset er Frederiksberg ikke en del af Københavns Kommune, selvom bydelen er placeret midt i den. Frederiksberg er kendt for sine dejlige parker, hvor der er altid er masser af liv, sine travlt befærdede cykelstier, foruden den gode shoppinggade Gammel Kongevej, som skærer sig ned gennem bydelen.
Vesterbro
Vesterbro har oplevet en gennemgribende renoveringen fra midten af 1990erne og frem til i dag. Fra at have været et nedslidt arbejderkvarter, er Vesterbro nu et af byens hotteste kvarterer med natklubber, restauranter, barer og forretninger.
Indre by
Friskpresset juice til at tage med, cocktails ved baren, massevis af dansk design og gode shoppe-strøg. København K, også bare kaldet city, er et mekka, uansest om du er ude efter god mad, en drink eller en gedigen omgang shopping.
Christianshavn
Christinanshavn kan du kende på de smukke kanaler, som gennemskærer bydelen. Her finder du et godt mix af hippe arkitekt- og designstuderende, boheme-chik-typer, kendisser, hippier og pensionerede arbejdere. På Christianshavn finder du også det verdensberømte Christiania, foruden nogle af verdens bedste restauranter.
Islands Brygge
Fra Islands Brygge – eller bare Bryggen, som området også kaldes – har du en storslået udsigt over København. I de varme sommermåneder tager tusindvis af københavnere turen over broen, for at hænge ud ved havnen, bade eller nyde en øl på en af cafeerne. Havnebadene er kendt internationalt for sit rene vand og det er også stedet at tage være om sommeren, hvis du har lyst til udendørs kultur- eller sportsaktiviteter.