©  Foto:

Nils Stærk

Galleriet i Nordvest er en Stærk repræsentant, når det kommer til både dansk og international samtidskunst.

I 1997 startede Nils Stærk sit første galleri i sin 3-værelses lejlighed på Frederiksberg. Med øje for upcoming samtidskunst fik han allerede dengang opmærksomhed fra den mere etablerede del af branchen. Et besøg fra Skandinaviens måske mægtigste mand i kunstverdenen, David Elliott fra Moderna Museet i Stockholm, blev starten på en velanset karriere som kurator og galleriejer for Nils Stærk.

Galleriet har siden skiftet adresse et par gange, og er nu at finde i en mere end 500 kvadratmeter stor, tidligere bilforhandler i Københavns Nordvest kvarter. Nv’s stadige rå udtryk i kombination med den gennemrenoverede ejendoms minimalistiske indretning af Henning Larsen Architects danner de ideelle rammer for galleriets kunstneriske profil.

Nils Stærk repræsenterer etablerede kunstnere, og deres arbejde med forskellige medier, genrer og tilgange til samtidens problematikker. Fælles for dem er deres konceptuelle narrativ og interesse for udforskning og kritisk formidling af værdier og konflikter i det globaliserede samfund.