Futuristisk hus til Københavns elefanter

Den 10. juni 2008 åbnede ZOO dørene til et byggeri i den absolutte superliga. Og det huser ikke kunst eller design men derimod naturens egne Rembrandt'er - elefanterne.

Det skal være ham. Det var følelsen hos administrerende direktør for København Zoo, Lars Lunding Andersen, da han i London i 2001 så stjernearkitekten Norman Fosters glasoverdækning af British Museums centrale gård. Glasoverdækningens lyse og nærmest futuristiske præg, stod i skarp kontrast til alt det, traditionelle elefanthuse er: Mørke, fugtige betonhuse uden den store velfærd og inspiration for husets beboere eller publikum. København Zoos gamle elefanthus fra 1914 fremstår netop mørkt og utidssvarende, og Zoo var på udkig efter én, der kunne bringe Zoos lange tradition for god arkitektur videre. Det kunne Norman Foster med et elefanthus til 270 millioner kroner.

- Vi bruger rask væk millioner på kunstmuseer, men elefanterne er naturens Rembrandt'er, og de fortjener det bedste, siger Lars Lunding Andersen.

Kontakten til Norman Foster kom i stand med kunstneren Per Arnoldi som mellemmand, og svaret på henvendelsen om at bygge et hus til Københavns elefanter var: "I will be honoured to do it".

Verdens eneste elefantoldefar
København Zoo er én af Europas ældste zoologiske haver. Den blev grundlagt i 1859, og siden 1878 har haven huset elefanter. Allerede i 1907 fik København Zoo status af avlszoo, da hanelefanten Chang blev far. Og i dag har København Zoo én af verdens bedste ynglegrupper af asiatiske elefanter - et arbejde som især er vigtigt, fordi den asiatiske elefant er stærkt truet i naturen. I dag har København Zoo syv elefanter - én af dem er hanelefanten Chiang Mai fra 1959. Den 49-årige elefant var i sin tid en gave fra Thailand til Kong Frederik IX og Dronning Ingrid, og han lever i bedste velgående i Zoo i dag. Faktisk er han den eneste elefantoldefar, man kender i verden.

Grundigt forarbejde og samarbejde
I zooverdenen hører man tit sætningen "arkitekter er de farligste dyr i zoo", fordi mange anlæg af ellers gode arkitekter har slået fejl. Efter Norman Fosters ja i 2001 gik København Zoo derfor i gang med et grundigt forarbejde og en detaljeret plan for, hvilke krav der skulle opfyldes, for at huset var beboeligt for havens syv elefanter. Komplekse beregninger på for eksempel hvor tyk en mur skal være, når den skal kunne holde til en vildt løbende elefant med en kraft, der svarer til en syv ton lastbil, har der derfor været mange af. Selve byggeriet gik i gang i 2004, og selv om elefanterne flyttede ind i deres nye hus i marts 2008, står det først endeligt færdigt for publikum den 10. juni.

Futuristisk og funktionelt hus
Og der er noget at glæde sig til. Huset med de to glasoverdækkede kupler er delvist gravet ned i en skrænt, og det bølgede græsdækkede tag ligner ikke noget, der er set før. Og så er det tilmed først og fremmest tilpasset husets beboere - elefanterne. Dyrenes velfærd er i højsædet. En slående kontrast til det gamle elefanthus - der i øvrigt bevares og integreres i anlægget. Indeanlæggene til hun- og hanelefanterne er lyse og rummelige, cirka 1.010 kvadratmeter, lavet af rødlerfarvet beton og med en halv meter sand på gulvet i stedet for beton. Det skåner elefanternes fødder og giver mulighed for at aktivere elefanterne ved blandt andet at gemme gulerødder i sandet. Gennem et langt glasparti kan du opleve elefantflokken enten inde i huset eller ude i frianlæggene. Og over alt er udtrykket åbent, venligt og moderne med handicapvenlige ramper. Væk er tremmer og høje vægge, der i stedet er erstattet af stolper. Frianlægget på hele 4.300 kvadratmeter inddrager Frederiksberg Have og opbløder grænsen mellem parken og Zoo. Adskillelsen sker via et flodleje, der også fungerer som elefanternes pool. På en stor udsigtsbalkon er der en fantastisk udsigt over anlægget og Frederiksberg Have.

Vægt på viden
Ud over dyrevelfærd har København Zoo lagt stor vægt på formidlingen af elefanternes natur- og kulturhistorie. Oplevelsen og uddannelsen begynder allerede ved indgangen med et stort formidlingscenter og et dertilhørende amfiteater. Her er blandt andet information om elefanternes historie, fysiologi og adfærd, og om hvordan man prøver at bevare og beskytte den stærkt truede asiatiske elefant i såvel naturen som via avlssamarbejde zoos imellem. I Københavns nye elefanthus er der lagt vægt på at give dig en oplevelse af de fantastiske dyr i tidssvarende og nytænkende omgivelser samtidig med, at du bliver klogere på elefanternes historie.

Københavns Zoo
Roskildevej 32, Frederiksberg
Tlf.: +45 7220 0200
www.zoo.dk