Christiania, som er en hippiefristad midt i storbyen, er uden tvivl én af Danmarks største turistattraktioner. Det kontroversielle område er elsket af mange, men har været omdrejningspunkt for heftig debat på grund af beboernes frisindede forhold til hash og deres til tider anarkistiske holdninger. Mange vil mene, at staden har set bedre dage før normaliseringsindsatsens tog sin begyndelse i 2004, men området er stadig et befriende frisk pust fra Københavns ellers så pæne byrum.Et lille stykke af 70'erneChristianias historie strækker sig helt tilbage til 1971, hvor en gruppe slumstormere klippede hul i hegnet til Bådsmandstræde Kaserne. Hurtigt blev friststaden kendt for Pusher Street, som nu er en saga blot. I dag bor mange af de oprindelige indbyggere stadig i den kollektivt styrede landsby, og området har da også en umiskendelig 70'er aura. Der bor omkring 1000 mennesker fast på Christiania, og hvert år besøges fristaden af cirka en halv million gæster.Tipier og bananhuseKreative selvbyggerhuse i alskens former og farver er strøet med gavmild hånd over hele området, og du kan finde flere økologiske spisesteder. Værksteder, gallerier og spillesteder byder inden for til alternative, kulturelle oplevelser og indkøbsmuligheder. Fristaden er smukt beliggende langs voldene så en frisk gåtur i fristadens yderområder skal absolut ikke forbigås. Selvom det ikke overskygger Christianias mange herligheder, er det vigtigt, at du er bevidst om, at området stadig kan være en smule råt, og at nogle vil finde det ubehageligt at gå rundt om aftenen.Af sikkerhedsmæssige årsager frarådes besøgende at fotografere på Christiania, især i og omrking Pusher Street.Se Staden med guideEn rundvisning er en mulighed for at få indblik i den helt specielle kultur på Fristaden. Rundviserne har levet det meste af deres liv på Christiania, og hver især giver de et personligt indblik i det alternative samfund. På turen kommer I forbi Gallopperiet, Bananhuset, Kvindesmedjen, badehuset, børneteateret og en række af de spændende selvbyggede huse, der gør et besøg på Christiania til en unik oplevelse.Rundvisningerne foregår på dansk og engelsk hver dag klokken 15:00 i perioden 26. juni - 31. august (resten af året kun lørdag og søndag). Turen koster DKK 40 kontant per person.
Bådsmandsstræde 43
1407 København
www.christiania.org
nytforum@christiania.org
Tlf.: 3295 6507
Åbningstider
Værelser
Hvorfor booke overnatning gennem os?
Private boliger og lejligheder kan kun bookes online to dage før ankomst
Vælg ankomstdato