Valuta
Close
Omregn Danske Kroner til


Min guide
Add to Your Guide

Gribskov

Gribskov byder på en stribe skønne sandstrande med blåt flag og hvide klitter. Strandene Tisvildeleje, Dronningmølle, Gilleleje, Rågeleje og Vejby hører til blandt de bedste i landet. Oplandet med handelsbyerne Gilleleje og Helsinge, Esrum Kloster og Gribskov giver mulighed for at kombinere badeferien med natur- og kulturoplevelser.

Danmarks næststørste sø, Esrum Sø, finder du langs østsiden af Gribskov, som er et af Danmarks største skovområder.

Esrum Kloster blev grundlagt i 1151, og en del af det er stadig bevaret. På Klostret kan du besøge en permanent udstilling om Cistercienserordenen eller se haven med over 100 forskellige medicinplanter fra middelalderen.

Kloster fra Middelalderen.

Det nuværende Esrum Kloster er resterne af et meget stort Cistercienser Klosterkompleks fra 1100-tallet. Esrum Kloster indeholder både museum, Broder Rud - restaurant i kælderen, urtehave, naturskole og meget andet.

I Helsinge finder du gårdbutikken Fuglebjerggaard, hvor alt er økologisk.

Gårdejerne, som maler eget mel, brygger egne øl og iøvrigt dyrker alt fra grøntsager til blomster - Per Kølster og Camilla Plum -  er kendt i Danmark fra diverse tvprogrammer, der blandt andet finder sted på deres gård.

Nyd den dejlige Grib Skov.

Grib Skov er Danmarks fjerdestørste skov, og dækker et areal på 5500 ha. Den kæmpe skov er oplagt til en god gåtur eller en hyggelig skovtur.

This is a link to all sitecore page urls. It is needed in order to search among all tellus data This is a link to all tellus urls. It is needed in order to search among all tellus data Site nme: visitcopenhagendk Context culture: da Content language: da Device: Default Database: web User: extranet\Anonymous