Valuta
Close
Omregn Danske Kroner til


Min guide
Add to Your Guide

Top 10 Zoologisk Have

Girafungen her faldt bogstaveligt talt ind i verden, da den blev født. Modergiraffen står nemlig op og føder, så der er to meter for den lille at falde.
Giraffen er det højeste nulevende dyr - mange er over 5 meter høje, og rekorden er 580 cm.

Præriehundene lever i familier med en han og op til 5 hunner. De graver deres bo under jorden, og lever tæt sammen med andre familier i store kolonier på op mod 1.000 individer.

Zoo i København fik i januar 2011 to buttede flodhesteunger. Mødre og unger daser i og over bassinet i Flodhestehuset, hvor du kan stå lige på den anden side af glasset og betragte de store dyr under vand.

Den grønne leguan bliver op til 1,7 meter lang, hvoraf halen udgør cirka halvdelen. Halen har skarpe kanter og bruges som forsvarsmekanisme og kan brække af, og senere genskabes, hvis leguanen bliver fanget.

Dværgodderen lever i familiegrupper på 4-12 dyr. Ungerne bliver født i huller i flodbrinken, og hannen deltager i plejen af dem. Ungerne bliver i familien i flere år, indtil de skaber deres egen nye familiegruppe.

Amurtigeren (den sibiriske tiger) er den tungeste og største af alle katte og det er samtidig en af verdens mest sjældne. Den er stærkt truet - der findes i naturen under 400 eksemplarer. For mindre end hundrede år siden fandtes der 100.000 tigre.



Den brune bjørn, kodiakbjørnen, er et af de største landlevende rovdyr, der findes. Stående måler en stor han mere end 3½ meter – næsten dobbelt højde af en fuldvoksen mand!
Ungerne fødes i en hule, hvor de er sammen med hunnen i tre måneder. Zoo i København fik bjørneunger i 2011.

Løven er et mageligt dyr, der i gennemsnit bruger 21 af døgnets timer på at sove og dase, et par timer på jagt, og kun den sidste tid på at æde, lege og parre sig.

Hornuglen er den største ugle i Europa. Den bliver 30-40 gammel og kan have et vingefang på helt op til 180 cm. De sagnomspundne ugler tuder i parringstiden og fortærer dyr så store som pindsvin og egern.

Pingviner kaldes også luffegæs eller fedtgæs. De store alkelignende fugle findes kun i naturen på den sydlige halvkugle.