Valuta
Close
Omregn Danske Kroner til


Min guide
Add to Your Guide

Børnetøj

København har mange børnetøjsbutikker og her i blandt skiller en håndfuld sig ud med luksusbrands og unika design.

Der var engang, hvor lyserødt og lyseblåt var de dominerende farver i byens børnetøjsbutikker. Sådan er det ikke mere. Nu er stilen unika, glade prints, stærke farver, sjove plysdyr, eller den reneste øko-uld til den nyfødte.

Der er ikke langt mellem børnetøjsbutikkerne i København, så du får let ved at finde søde små sager at give enten til dine egne børn eller i barselsgave til heldige nybagte forældre.

Her får du en lille guide til nogle af de særlige børnetøjsbutikker i København.

Lille butik på Frederiksberg med ting og tøj til baby - kun i naturlige, økologiske materialer.

I Smallegade på Frederiksberg ligger børnetøjsbutikken Barnlil, der forhandler en række kendte mærker som Babushka, Milibe, Moonkids, Småfolk, Ej sikke lej, Nowali og mange flere.






 

Crème de la Crème à la Edgar er en helt speciel børnetøjsbutik med Marimekko, Hollys og lækre unika designs som pelsveste og quilt fra ejerens egen hånd.

Der er også enkelte lækre ting til kvinder, og finurlige ting og sager til børneværelset som puder og opslagstavler.

Elmebørn sælger børnetøj og -sko, som er nøje udvalgt og appellerer til den stilbevidste mor og far.

Tøj og sko fås til de 0-10-årige - skomærkerne er Angulus, Gola og Bobux, og tøjet er fra Marimekko, Katvig, spanske Agatha Ruiz de la Prada og Momo.

Milibe er en lille nostalgisk og charmerende butik på Frederiksberg, der primært sælger kvalitetsbørnesko i størrelse 18-39, med hovedvægten lagt på det danske mærke Angulus.

Butikken fører dog også sin egen basislinie i stribede body'er og bluser og har også eksklusive børnetøjsmærker som Marimekko og Sonia Rykiel.