København har mange boligbutikker, hvor du kan se de store, danske indretnings- og designmærker.
Dansk design er i verdensklasse – den nordiske stil og det gode håndværk er for længst blevet kendt i verden. Er du i København kan du se mange af de verdenskendte klassikere i boligbutikkerne, eller lade dig inspirere til en tjekket indretning.
Gå på opdagelse i byens showrooms, der ofte er inspirerende mix af museum, galleri og butik. Hvad enten du er på udkig efter kongeligt porcelæn, en møbelklassiker eller det nyeste inden for fladskærme, så huser København flagskibe for de store, danske indretnings- og designmærker.
Gå ikke glip af Illums Bolighus på Strøget, GUBI i Frihavnen og CasaShop i Store Regnegade.
Bruun Rasmussen er et af Danmarks mest prestigefyldte auktionshuse.
Den højloftede butik, CasaShop, i København på 400 m2 er fyldt med lækre design-sager. Møbler og lamper fra især Italien og Spanien optager en stor del af pladsen, men der er selvfølgelig også en del danske møbelklassikere som Arne Jacobsens Ægget og Svanen.
Corfixen er en butik på Frederiksberg med tekstil, keramik, glas og andet design til indretningen.
CPH Square er et stort showroom, hvor du kan se på lækre designkøkkener og -bad.
Dansk Møbelkunst i København er ikke til at komme udenom, hvis du interesserer dig for kunst, antikviteter og danske møbelklassikere.
Designer Zoo i København er dansk design og kunsthåndværk i et unikt koncept: Designbutik og galleri i to etager med skiftende udstillinger og syv arbejdende værksteder.Butikken har et varieret udvalg af dansk design, kunsthåndværk og kunstprodukter, skabt af husets egne designere og af 15-20 inviterede designere.
Dansk møbeldesign i verdensklasse folder sig ud i et showroom på 2.000 kvadratmeter.Tag forbi GUBI i frihavnen og oplev klassisk og minimalistisk dansk design når det er bedst.
Hay har butikker både på Strøget og i Pilestræde. I begge Hay Cph butikker finder du møbler i utraditionelle former, men der er også noget for dig, der er ude efter små, specielle ting til hjemmet - fra designerpuder og viskestykker til vægure og vaser.
Midt på Strøget ligger dette tempel for moderne dansk og skandinavisk boligdesign.Illums Bolighus er et stort udvalg af blandt andet møbler, lamper, artikler til køkken og bad, keramik, porcelæn og sølv og glas.
Få inspiration til boligen med lækkert design fra Montana Mobile, der er centralt placeret i København.
Keramik og glas i særklasse.