I København kan du løbe på skøjter på byens mange offentlige udendørs skøjtebaner. Tag dine egne skøjter med eller lej.
De offentlige udendørs skøjtebaner er som regel åbne fra december til februar. Hvis du vil være sikker, er det en god idé at tjekke hjemmesiden inden. Alle datoer nedenfor er derfor med forbehold for vejret eller uforudsete hændelser.
Frederiksberg Runddels skøjtebane
Skøjtebanen er åben fra 27. november 2009 til 28. februar 2010. Hvis du selv medbringer skøjter, kan du benytte skøjtebanen gratis døgnet rundt. Ellers kan du leje skøjter til DKK 45 i dag- og aftentimerne, eller få slebet dine egne skøjter til samme pris.
I november og december er skøjteudlejningen åben hverdage kl. 11:00 - 21:00, lørdage kl. 10:00 - 21:00, søn- og helligdage kl. 12:00 - 21:00. Den 24. og 31. december dog kl. 10:00 - 16:00.
I januar og februar er skøjteudlejningen åben hverdage kl. 11:00 - 19:00, lørdage kl. 10:00 - 20:00 og søn- og helligdage kl. 12:00 - 20:00. I vinterferien (15. - 21. februar) er skøjteudlejningen dog åben kl. 10:00 - 21:00. Udlejning af skøjter stopper en time før lukketid.
Lindevangsparkens miljøvenlige skøjtebane
Frederiksberg præsenterer i 2009 en helt ny og miljøvenlig skøjtebane, der ikke er lavet af vand og is, men af voks. Skøjtebanen er åben fra 27. november 2009 til 28. februar 2010, og du kan benytte den gratis døgnet rundt. Der findes dog ingen skøjteleje, så medbring egne skøjter.
Blågårds Plads' skøjtebane
Skøjtebanen er åben 13. december 2009 - 15. marts 2010 og er gratis at benytte. Det koster DKK 40 i timen at leje skøjter, og du kan også få slebet dine egne skøjter.
Genforeningspladsens skøjtebane
Skøjtebanen er åben den 28. november 2009 - 28. februar 2010. Den er åben hver dag kl. 10:00 - 22:00. Skøjteudlejningen lukker dog kl. 19:00. Det koster DKK 40 at leje skøjter.
Helsingørs miljøvenlige skøjtebane
Skøjtebanen på Helsingørs julemarked er åben fra 27. november - 23. december 2009. hverdage kl. 11:00 - 18:00, lørdage kl. 10:00 - 17:00, søndage kl. 11:00 - 17:00. Fri entré og skøjteleje til DKK 30 i timen. Slibning af egne skøjter koster DKK 25.
Skøjtebanen er miljøvenlig, da der ikke bliver brugt energi eller vand, og samtidig er der ikke noget CO2-udslip. Det betyder også, at den kan benyttes i al slags vejr.
Havnegade Skøjtebane
Skøjtebanen i Havnegade afløser i år skøjtebanen på Kongens Nytorv. Den nye skøjtebane er åben 4. december 2009 - 1. marts 2010.
Adgang til skøjtebanen er gratis, og du kan leje skøjter for DKK 45 per time, mandag - fredag kl. 11:00 - 22:00 og lørdag - søndag kl. 10:00 - 22:00. Slibning af skøjter koster ligeledes DKK 45.
Læs også om skøjteløb på Peblinge Sø i København.