Søren Kierkegaard blev født af en velhavende københavnsk familie i 1813. I en meget ung alder proklamerede han, at han var et geni - et profeti der hurtigt skulle vise sig at holde stik.
Kierkegaard brugte sine evner til at studere teologi på Københavns Universitet og bliver i dag opfattet som eksistentialismens fader.
Hans religiøse opvågnen
I 1838 oplevede han en religiøs opvågning, der genererede et mere seriøst engagement i de religiøse studier. Samtidig brød han sin forlovelse til Regine Olsen - et forhold, der havde stor indflydelse på hans forfatterskab. Hans afhandling fra 1843, 'Enten/Eller' varslede en fremtid som stor filosof, hvilket han dedikerede sig mere og mere til i løbet af sit liv.
Søren Kierkegaard døde i november 1855 og var stort set en overset filosof frem til Anden Verdenskrig, hvor interessen for hans værker igen blussede op. Interessen har holdt frem til i dag, hvor Kierkegaards filosofi er kendt verden over.
Søren Kierkegaard - minder i København
På Nytorv, hjørnehuset til Frederiksberggade, hvor Den Danske Bank i dag har afdeling, ses en mindetavle med følgende ordlyd: "I det hus som lå her indtil 1908, boede Søren Kierkegaard fra sin fødsel 5. maj 1813 til 27. april 1848".
I porten til nr. 3 i Klareboderne er opsat en tavle med teksten: "I denne bygning har Søren Kierkegaard haft sin daglige gang som elev i Borgerdydsskolen 1821-1830".
På Københavns Bymuseum finder du en mindestue indrettet med genstande, som har tilhørt Søren Kierkegaard.
Søren Kierkegaard ligger begravet på Assistens Kirkegaard, hvor du finder et kort med angivelse af gravens placering, iøvrigt ikke langt fra Regine Olsens sidste hvilested.
Statuer
I Det Kongelige Biblioteks Have sidder filosoffen med pennen løftet fra papiret i hans skød - mindesmærket er lavet af Louis Hasselriis, Carl Aarsleff og Hans Peder Pedersen-Dan, opstillet 1918.
Bag Frederikskirken, også kaldet Marmorkirken mod Store Kongensgade har billedhuggeren Knud Nellemose skabt en statue af Søren Kierkegaard - denne blev opstillet i 1973.