©  Foto:

Bedwood Hostel

Hos Bedwood Hostel får du charmerende beliggenhed i Københavns centrum kombineret med hyggelig hostelstemning.

Hos Bedwood Hostel får du charmerende beliggenhed i Københavns centrum kombineret med hyggelig hostelstemning

I en stille baggård i Nyhavn finder du Bedwood, som er en af byens hyggeligste overnatningsmuligheder for backpackere og andre prisbevidste rejsende.

Det smukke historiske pakhus fra 1756 blev i sommeren 2015 ombygget fra bunden og indrettet med håndbyggede senge fordelt på to- og op til 12-personers værelser og sovesale. Alt efter præferencer og pengepung.

Stueetagens entré med tilstødende bar, café og hænge-ud-område giver dig rig mulighed for at hvile fødderne efter en lang dag rundt i byen. I fællesområdet kan du desuden udveksle rejseerfaringer med rejsende fra hele verden over morgenmadsbuffeten, kaffe, en øl eller et brætspil.