8TALLET

Med beliggenhed i Ørestad, følger 8TALLET strømmen af arkitektoniske mesterværker i København

8TALLET, som er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG) har en grundidé om overskud, fællesskab og aktivitet, og rummer 476 boliger fordelt på byhuse, penthouse-lejligheder med egne haver og almindelige lejligheder.

Boligerne har alt, hvad man kan forvente sig af et moderne hjem, og rummer derudover charmerende detaljer som for eksempel forskel i niveau og lofthøjde.

Udfoldelse og aktivitet

Hele huset er bundet sammen af en kilometer lang gangsti, som snor sig rundt om bygningen, og fungerer som et naturligt mødested for husets beboere og en tryg færdselsåre, når børn skal besøge hinanden.

8TALLET står for rum for udfoldelse og aktivitet, og der er masser af fællesområder, som er perfekt til enhver lejlighed. Derudover, så ligger 8TALLET lige op til Kalvebod Fælleds store fredede naturområder.

BIG står også bag byggerier som VM Husene og VM Bjerget sammen med arkitektfirmaet PLOT.

Åbningstider

01/11/2014 - 31/12/2020 Mandag - Fredag 10:00 - 16:00

Del denne side

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adresse

Richard Mortensens Vej
2300 København S

Fakta

  • Type

    • Arkitektonisk interessant

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.571878433
Latitude : 55.617485455