Barr

Mød Barr, den nye beboer i nomas gamle lokaler

Barr er et gammelt, irsk ord for afgrøder, og oldnordisk for byg, som er en af grundelementerne i øl (du kan måske allerede fornemme, hvor det her bærer hen).

Barr er ikke en nordisk restaurant som noma – dette barn går sine egne veje og henter inspiration fra spise- og drikketraditioner fra hele Nordsøregionen, inklusiv Skandinavien, Benelux-landene og De Britiske Øer. Hos Barr kan du opleve regionens madtraditioner og eksperimenter med klassiske retter som frikadeller, og råvarer som kål og svin.

Lokale destillerier giver deres bidrag til menuen, og lige så gør Barrs egen brygmester og aquavit-sommelier. Andreas hedder han, og han serverer blandt andet restaurantens egen øl, der er lavet i samarbejde med Amager Bryghus.

Lavt til loftet, men rum til alle

Siden noma forlod bygningen, har de verdenskendte lokaler på Strandgade 93 været igennem en stor transformation med hjælp fra det norske arkitektfirma, Snøhetta. Snøhetta har skabt en velkommende og komfortabel atmosfære under bjælkelofterne, hvor familie og venner kan nyde et godt måltid mad. Hos Barr går det sociale og maden hånd i hånd, og det understreges at et miks af individuelle serveringer og større retter til deling.

I restaurantens hovedrum er 60 pladser fordelt på borde med forskellig højde, som giver en ny oplevelse, hver gang du er på besøg. Du kan også vælge det speciallavede højbord, hvis du er ude efter et vikingeinspireret festmåltid.

Del denne side

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adresse

Strandgade 93
1401 København K

Telefon

+45 32963293

Fakta

  • Anbefalinger

    • White Guide Danmark
  • Prisniveau

    • Middel

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.59623991
Latitude : 55.67793008