Granola

Granolas flotte skilt på Værnedamsvej viser vej ind til det stemningsfulde lille baghus, hvor kaffebaren holder til.

Her kan du få friskbrygget kaffe, kvalitets-flødeis, Summerbird-chokolader og milkshakes med frisk frugt som i gamle dage. Derudover serverer Granola morgenmad til de morgenfriske, brunch og andre retter.

Granola emmer af nostalgi. Midt i lokalet står et fund af en kaffekværn, der leder tankerne hen på en købmandsbutik fra en svunden tid. Kulørte emaljeskilte, musik fra 50'erne og 60'erne og en disk fra dengang, far var dreng, fuldender indtrykket.

Der er ofte mange mennesker, der hænger ud på Granola, men det er blot en del af charmen ved at være på Værnedamsvej.

Del denne side

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adresse

Værnedamsvej 5
1819 Frederiksberg C

Telefon

+45 31311536

Fakta

  • Prisniveau

    • Middel
    • Hovedret: DKK 150 - 250

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.5498307
Latitude : 55.6734398