Louisiana Museum for Moderne Kunst

I smukke omgivelser i Humlebæk, 40 kilometer nord for København, kan du opleve internationale kunstnere, koncerter og foredrag på det smukke museum Louisiana.

Museet er arkitektonisk imponerende, og har ry for at have fingeren på pulsen i kunstverdenen samtidigt med, at de store oplagte navne absolut ikke forbigås.

Museet formår næsten at diktere den gode kunstsmag i Danmark. På en udflugt til Lousiana Museum of Modern Art kan du derfor være sikker på at opleve spændende og innovativ samtidskunst samt modernistiske klassikere.

Særudstillinger

Udover den permanente samling med over 3.000 værker, byder museet på fire til seks særudstillinger årligt. Du kan sagtens tage børnene med, for Lousiana har et børneområde, hvor de små størrelser kan boltre sig på kreativ vis.

Småsulten?

Når sulten rammer, kan frokosten enten indtages i den storslåede skulpturpark med udsigt over Øresund eller i museets café.

Du skal naturligvis afslutte besøget med en tur i museumsbutikken, hvor du finder alt i kunstbøger, design og brugskunst. Butikken vandt i 2016, LCD award'en for verdens bedste museumsbutik.

Åbningstider / Tidspunkter

01/04/2018 - 28/08/2020 Tirsdag - Fredag 11:00 - 22:00
01/04/2018 - 16/07/2020 Lørdag, Søndag 11:00 - 18:00

Pris

Barn (0-17)

Gratis

Voksen

125.00 DKK

Copenhagen Card

Gratis

Del denne side

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adresse

Gammel Strandvej 13
3050 Humlebæk

Telefon

+45 4919 0719

Fakta

  • Rabatter

    • Copenhagen Card - gratis

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.5407623
Latitude : 55.9699893