Restaurant Palægade

Dansk mad i absolut topklasse, midt i København på en klassisk dansk restaurant fortolket af unge hænder.

Med begge ben på jorden og fødderne i bevægelse genfortæller de rutinerede kræfter i køkkenet historien om de gode, klassiske restauranttraditioner.

Der bliver taget udgangspunkt i smørrebrødet til frokost og det danske, borgerlige middagskøkken om aftenen, men giver udførelsen et gastronomisk løft. Med fokus på dyrenes oprindelse, markens og skovens sæsonbestemmelse og havets friske leverancer kan du opleve, hvordan det traditionelle nemt kan spille op mod byens hastigt omskiftelige gastronomiske impulser.

Stolte smørrebrødstraditioner og Michelin-stjerner med i bagagen.
Restaurant Palægades smørrebrødskøkken ledes af Karina Pedersen, der i næsten 10 år bestyrede køkkenet på en af landets andre smørrebrødsbastioner – Restaurant Schønnemann.

Aftenkøkkenet bliver dirigeret af Magnus Mondrup, der senest har været køkkenchef på formel B. Magnus har bevæget sig rundt i toppen af dansk gastronomi, hvor han har arbejdet på både Kadeau og Molskroen.

Til maden er der fokus på øl og akvavit fra store og små producenter til frokost og de klassiske, europæiske vinområder til aften.

Del denne side

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adresse

Palægade 8
1261 København K

Telefon

+45 70 82 82 88

Fakta

  • Anbefalinger

    • White Guide Danmark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.586383122409
Latitude : 55.68233784945