Aktiviteter og oplevelser på Østerbro

Selvom Østerbro er en mere stille og familievenlig del af København, har bydelen stadig en del aktiviteter og oplevelser at byde på. Her er mange grønne områder som Fælledparjken med sportsfaciliteter, legepladser, fodboldbaner og hundegårde. Østerbro er også tæt på vandet, Svanemøllen Strand eller Søerne, ligesom Kastellet og Den Lille Havfrue ligger tæt på.

Nyhavn | Foto: Jacob Schjoerring & Simon Lau

Oplevelser i Indre By

Rækken af oplevelser i Indre København er lang, uanset om du er i hovedstaden på herre- eller tøsetur, med eller uden børn, ung eller gammel. Der er masser af attraktioner, seværdigheder, sightseeingmuligheder, museer i Københavnsk historiske centrum. Vi har udvalgt en række af dem her. 

Photo: Desiree Koh

En af Nørrebros hyggeligste gader

Fra Nørrebrogade og forbi Blågårds Plads løber gaden, der bliver mere og mere populær. På Blågårdsgade kan du både finde en vegetarisk café, en vinbar, et meget lokalt spillested og masser af liv på fortovsbænkene.

Tag også et kig på vores områdegude til Nørrebro og endnu en af vores yndlingsgader, Elmegade.

Sommerens events og festivaler | VisitCopenhagen

Sommerens bedste begivenheder

I sommerperioden skrues der for alvor op for Københavns kulturelle begivenheder. Både store og små. Københavnere og besøgende deltager i alle former for arrangementer, fester og festivaler for at møde gamle venner og få nye. Kom med ud og vær med!

Copenhagen overview

Udforsk København på 24 timer

Begynd dagen med morgenmad i Torvehallerne. Om morgenen er der ikke mange mennesker, men det er rigtig hyggeligt at sidde og kigge ud på den sovende by, som langsomt vågner.

Refshaleøen set fra Indre By | Foto: Anne Leigh Olsen

Det skal du opleve på Refshaleøen

Refshaleøen er et gammelt industriområde, som engang var hjemsted for et af verdens største skibsværfter, B&W. I dag huser Refshaleøen moderne kunst, støjende musikfestivaler og endda nogle ret så gode restauranter. Blot en 15-minutters cykeltur fra indre København finder du denne fredelige perle med masser af albuerum. 

Foto: Ty Stange

Shopping på Strøget

Strøget er en af Europas længste gågader med et væld af butikker, fra budgetvenlige kæder til nogle af verdens dyreste mærkevarebutikker. Under dit besøg i København, kan du næsten ikke undgå at havne på Strøget på et eller andet tidspunkt. Strækningen er 1,1 kilometer lang og går fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv.

Foto: Kunstforeningen GL STRAND

Sol, sjusser og afslapning

Efter en dag med shopping op og ned af Strøget, kan du trække dig tilbage til den hyggelige gade og plads Gammel Strand. Den gamle gade begynder ved Højbro Plads, munder ud som en plads ved Nybrogade og ligger smukt langs Slotsholmskanalen over for Christiansborg Slot. Gademiljøet er livligt og fantastisk om aften, da mange af byens trendy barer ligger her.

Foto: Ty Stange

Shopping og caféer på Strædet

Strædet i København er kendt for de mange design- og detailbutikker, der fylder den smalle gade. Desuden er der rig mulighed for at side udendørs på en af de mange hyggelige caféer. Du kan nemt få brugt en dag på denne gade - køb ind til hjemmet eller klædeskabet, find den perfekte gave, og nyd en lækker drikkevare ude i solen. Strædet løber langs med Strøget, fra Højbro Plads til Vester Voldgade.

Studiestræde | Foto Connie Maria Westergaard

Studiestræde

Blot et stenkast fra Strøget ligger Studiestræde i Københavns gamle latinerkvarter. I folkemunde er området også kendt som "Pisserenden", som et vidnesbyrd dengang i 1800-tallet, hvor menneskelige efterladenskaber langs gadens huse ikke var noget sjældent syn. I dag er oplevelsen en helt anden, og Studiestræde byder den dag i dag på hyggelige cafeer, butikker, spisesteder og en helt særlig stemning, som får lokale ud på trappestenen eller caféstolen, hvorfor hverdagen leves.

Foto: Giåm

Grønnegade i indre by

Tæt på Kongens Nytorv ligger Grønnegade - en livlig sidegade til Gothersgade i hjertet af København. Grønnegade er en af Københavns ældste gader med gamle, charmerende bindingsværkshuse, og gaden byder på forskellige modebutikker, restauranter og et økologisk parfumeri. Der er alt fra dansk tøjdesign hos Munthe plus Simonsen, lækre kager og desserter hos Blomsterbergs til økologisk sushi hos Green Sushi.

Foto: Anne Leigh Olsen

Københavns latinerkvarter

Det gamle latinerkvarter kendt som Pisserenden, rummer mange forskellige gader og interessante steder. Larsbjørnsstræde løber fra Nørre Voldgade til Teglgårdsstræde og har mange farverige butikker og lækre restauranter og caféer at vise frem. Spis internationalt på franske L’Education Nationale eller globalt på Atlas Bar, få en sjælevarmende drink på The Living Room, shop vintage hos Carmen & Fantasio og smut ind forbi baren Floss’s happy hour efter to Guld Tuborg.

Elmegade på Nørrebro | Astrid Rasmussen

Elmegade på Nørrebro

Elmegade er en populær og pulserende sidegade mellem Nørrebrogade og Sankt Hans Torv på indre Nørrebro. Gaden er især kendt for sine små kreative butikker, barer, cafeer og for sin rolle som fast samlingssted for lokale unge. 

Foto: Anne Leigh Olsen

Shopping i Pilestræde

Pilestræde ligger parallelt med shoppinggaden, Købmagergade, og byder på modebutikker, hyggelige caféer og drinks på diverse barer og bodegaer. Der er alt fra skandinavisk design til hjemmet hos Hay, til fede sneakers hos Naked at finde. Den lille gade strækker sig fra Strøget ved Kongens Nytorv, til Landemærket. De knap 500 meter er til at vandre ned af på blot fem minutter.

Foto: Ty Stange

Anderledes gadeliv på Vesterbro

Afslappet, pulserende og fyldt med liv. Når du går op ad Istedgade, vil du opleve en anden og spændende side af København. Gaden sprudler af liv, og studerende, hipstere og unge børnefamilier hænger ud. I mange år var Istedgade domineret af narko, porno og prostituerede, men i dag er det de mange modebutikker, der dominerer. Istedgade blomstrer, og udover butikker er der masser af hyggelige og skæve caféer, restauranter og barer, hvor der er god stemning og ægte Vesterbro-stil.

Strøget | Foto Ty Stange

Vores yndlingsgader

Vi elsker dem. Københavns gader. Med hver deres charme og tydelige karakter. Vi kan lide at slentre blandt de farevrige huse, kigge i butikkerne og kigge indenfor hos de små, hyggelige caféer. Her har vi samlet nogle af vores ynglingsgader. 

Guide til Københavns omegn

Hvis du har en eftermiddag til overs, så tag et smut ud af det centrale København til en af de omkringliggende byer og oplev arkitektur i verdensklasse, strande, idylliske byer ogopblomstrende områder.

Vi anbefaler også vores guides til det centrale København og Nordsjælland.