Fra lufthavnen, foto af Ty Stange

Til og fra lufthavnen

Vi kender alle følelsen. Du har rejst i timevis, så når du endelig ankommer til København, gider du ikke bruge alt for meget tid på at finde ud af, hvordan du kommer til dit næste stop. Vi hjælper dig!

Metro

Metroen ligger lige over terminal 3.

Alle toge går i samme retning fra lufthavnen (M2 til Vanløse Station), så du skal ikke bekymre dig om, om du kommer med det forkerte tog.

Togene kører med et 4-6 minutters interval om dagen og aftenen. Om natten kører toget hvert 15.-20. minut. Det tager omkring 13 minutter at komme til Nørreport Station fra lufthavnen.

Billetter kan købes ved baggagebåndet i lufthavnen, ved metrostrationen eller i DSB billetkontoret i terminal 3. Vær opmærksom på at billetautomaten kun tager imod mønter og kort, ikke sedler.

Tog

Togstationen ligger ved terminal 3. Du kan tage en gratis shuttle bus fra terminal 1 til terminal 3, hvilket tager omkring 5 minutter.

Togene går hvert 10. minut om dagen, og det tager omkring 13 minutter til Københavns Hovedbanegård. Om natten kører togene 1-3 gange i timen.

Billetter kan købes i billetautomaterne i terminal 3 (lige over togskinnerne) og i DSB billetkontoret, som også ligger i terminal 3. Vær opmærksom på at billetautomaten kun tager imod mønter og kort, ikke sedler.

Bus

Bus 5A tager dig direkte til Københavns Hovedbanegård, Rådhuspladsen, Nørreport og andre stationer. Det tager omkring 30-35 minutter fra lufthavnen til Hovedbanegården.

Busserne går hvert 10. minut frem til kl. 01:00 om natten. Herefter kører busserne igen fra kl. 05:00 om morgenen. I løbet af 2013 vil A-busserne dog begynde at køre om natten.

Billetter kan købes i billetautomaterne i terminal 3, eller du kan købe en billet i bussen. Vær opmærksom på at chaufføren kun tager imod mønter.

Taxa

Taxier kan hente passagerer ved terminal 1 og 3, og det tager omkring 20 minutter til indre København afhængig af trafikken.  

Taxierne holder typisk og venter uden for hver terminal.

En tur til indre by koster omkring DKK 250-300.

Copenhagen Card

Copenhagen Card giver dig ubegrænset adgang til offentlig transport i hovedstadsområdet. Derudover får du fri adgang til flere end 70 attraktioner og museer samt rabat på samtlige restauranter, seværdigheder, billeje og mere.    

Citypass

Med et Citypass kan du nyde ubegrænset transport med busser, toge og metroen i København i zonerne 1-4. 

Del denne side

Godt at vide

Kastrup lufthavn ligger i zone 4, hvilket betyder, at metro, tog og bus kræver en billet til 3 zoner for at komme til indre by.

Sådan kommer du rundt i byen

Er du forvirret? Vi fortæller dig alt om zoner, priser, forskellige former for transport og regler.