Ny Wallpaper City Guide om København på vej

Ny Wallpaper City Guide om København på vej

Tirsdag, juni 16, 2015

Der er mange forskellige rejseguidebøger i verden, der henvender sig til forskellige segmenter. En af dem, som skiller sig ud fra de mere traditionelle guidebøger, og som er blandt verdens allermest toneangivende, er Wallpaper City Guide.

I denne uge har Wallpaper City Guide været på besøg hos Wonderful Copenhagen i forbindelse med, at en ny version af guidebogen er på vej i 2016.

Se også: Det vil kineserne læse om København

”Vi mødtes med Wallpaper, hvor vi, som dem der både har det overordnede kendskab og detailviden om hovedstaden, kom med inspiration til den nye udgave inden for den redaktionelle ramme, som guidebogen udstikker,” siger Henrik Thierlein, International Press Officer hos Wonderful Copenhagen, og fortsætter.

”Wallpapers City Guide afspejler naturligvis det kendte magasin af samme navn og dets målgruppe, som særligt interesserer sig for design, arkitektur og shopping. Derfor er den her guidebog især henvendt en målgruppe, som samtidig er et attraktivt city break-segment.”

Følg VisitCopenhagen på Instagram

Wallpaper City Guide Copenhagen udkommer i ny version med flere års mellemrum, senest i 2012. Den nye version ventes på gaden ved årsskiftet.

Hvert år har Wonderful Copenhagen besøg af omkring 270 journalister fra internationale rejse-, nyheds- og livsstilsmedier – heriblandt de vigtigste internationale guidebøger.

Del denne side