
Folk og røvere i Kardemommeby - Bellevue Teatret
Tag børn og børnebørn med til den allerhyggeligste familietradition på Bellevue Teatret – for 41. år i træk!
Mød alle de rare, skøre og hyggelige indbyggere i den magiske lille Kardemomme By – skrappe Tante Sofie, den godmodige Politimester Bastian og naturligvis de tre røvere Kasper, Jesper og Jonatan, der lister sig af sted på tå for at stjæle og lave ballade.
Velkommen til kardemommefest!
HATTE- OG TEGNEKONKURRENCE OG KARDEMOMMEBAGERI
Vi gentager succesen med tegnekonkurrence og kardemommebageri på første sal. Slå dig ned og tegn, mens du nyder en lækker kardemommesnurre. De bedste Folk og Røvere-tegninger vinder billetter til næste år.
Tag din festligste og sjoveste hat på – meget gerne hjemmelavet. De bedste hatte vinder billetter til næste år.
LEVENDE KAMEL – OGSÅ I EFTERÅRSFERIEN
Vi vil gerne gøre oplevelsen på Bellevue Teatret til en mindeværdig familiebegivenhed og derfor har vi et par ekstra overraskelser i efterårsferien. I kan hilse på Kardemomme Bys levende kamel på græsset ved stranden over for teatret – før alle forestillinger lørdage og søndage.
Folk og Røvere i Kardemomme By spiller på Bellevue Teatret fra 15. oktober 2022.