Gå til indhold
©  Foto:

Knejpe Festival

I den kulturhistoriske havneby Helsingør bliver havnemusikken fra verdens mange kroge og kyster fejret og hyldet, når der bliver skruet op for Danmarks mest autentiske og vindblæste festival Knejpe Festival.

Hjertet og scenen i festivalen er Helsingørs legendariske knejper, der betyder små beværtninger, hvor der serveres øl, vin og spiritus. Sammen med søskudte banditbands, bramfrie visesangerinder og krudtorkestre fra nær og fjern byder festivalen på et stykke maritim kulturhistorie, der op igennem historien har forbundet alverdens søfartsnationer, og som i høj grad også er at finde i Helsingørs DNA.

 

Knejpe Festival arrangeres og kurateres af Kulturværftet i Helsingør. Festivalen afvikles i et tæt samarbejde med en række af byens værtshuse og cafeer. Festivalen samarbejder derudover med bl.a. en række lokale aktører heriblandt kommunens musikskoletilbud, ungdomsskoler, lokale gymnasier, M/S Museet for Søfart, Helsingør Kommunes Hovedbibliotek samt Helsingør Bymuseum.

Get Social: