Gå til indhold
©  Foto:

Kōnā

På hjørnet, som Kona betyder på japansk, Bag Elefanterne i det nye og hippe Carlsberg bydel finder du lækker japansk comfort food, der går lige i hjertet.

Kōnā er et japansk inspireret eatery, der er vokset ud af Slurp ramen joint på Nansensgade, der længe har skabt lange køer af ramenelskende folk. Menuen på Kōnā byder derfor både på en blanding af de klassiske favoritter fra Slurp, der er lavet helt fra bunden, samt Kōnā Specials, der er smagsoplevelser skabt specielt til Kōnā.

Når man træder indenfor på Kōnā, bliver man mødt af højloftede, moderne og arkitektindrettede lokaler, der samtidig også fungerer som spisestedets Izakaya, som er Japans svar på en bar. I Izakaya baren er det både muligt at bestille japansk inspirerede snacks og drinks, som du både kan komme ind og nyde på egen hånd eller snacke lidt på mens, at du venter på dit bord. Vær' opmærksom på, at Kōnā kun tager imod bookinger kl. 12, kl. 17 og kl. 17:30, hvor resten af aftenen kun er forbeholdt walk-ins.

Bevæger du dig nedenunder, i det de kalder deres Slurp Ramen residency, bliver du seatet ved en u-formet bardisk, der omkranser det åbne køkken og efterlader dig med en ægte japansk højbordsstemning, når du får serveret din dampende ramen.

Get Social: