©  Foto:

LIAFI Studio

Hos Liafi Studio i indre København kan du gøre eksklusive genbrugsfund

Vil du forsøde tilværelsen med lidt luksus, kan du slå et smut forbi Liafi Studio i Sankt Peders Stræde, hvor du finder unikt luksusgenbrug inden for både herre- og dametøj, tilbehør og møbler.

I butikken i indre København sætter rå murstensvægge og blåt gulv rammerne for særligt udvalgte loppefund og udstyr til garderoben. Udvalget hos Liafi Studio skifter hele tiden, så der er altid nyt genbrugsguld at finde. Tag forbi butikken og find dit næste outfit iblandt high street og high end designere, fx Ann Demeulemeester, Acne, Commes des Garcons, Nike og Alexander Wang.