
© Foto:
Tramonto
Italiensk middag på toppen af Carlsberg Byen.
Tramonto kombinerer lækker mad med en temmelig spektakulær udsigt. Restauranten ligger på toppen af det nye Hotel Ottilia, og stedet har derfor en fantastisk 360-graders udsigt over Carlsberg Byen. Du kan side ved humlehaven og den udendørs pejs eller du kan vælge et indendørs bord i den hyggelige restaurant.
Menuen er fyldt med alt det bedste fra det italienske køkken, og du kan vælge din egen menu fra et udvalg af primi, secondi og dolci. Restauranten har også et omfattende vinkort og bartendere, der kan mixe lige den cocktail, du ønsker. Og du kan selvfølgelig kombinere dine drinks med alskens lækre, italienske snacks.