Det Kongelige Teaters Skuespilhus

Skuespilhuset i København er landets hovedscene for skuespil. Et hus, der fra inderst til yderst er skræddersyet til skuespil på højeste niveau. Huset rummer tre scener: Store scene, Portscenen og Lille scene, der tilsammen har plads til omkring 1.000 gæster.

Selvom du ikke har billet til en forestilling, er du velkommen til at slå et smut inden for i foyeren og opleve husets daglige liv, hvad enten det er formiddag med caféservering og billetsalg eller tidlig aften med forventningsfuld summen, før dørene åbnes til forestillingerne.

Eller nyd en aftentur på den egetræsbeklædte gangbro, der løber rundt om huset og forbinder Nyhavn med Langelinie i en scenisk rute ud over vandet.

Lidt godt til ganen

Skuespilhusets café og restaurant Ofelia er åben for alle - københavnere og turister, teatergæster og forbipasserende - hvad enten det er for avislæsning over en langstrakt kop kaffe i caféen eller for en gastronomisk oplevelse.

Alle dage hvor vejrguderne tillader det, holder udendørs cocktailbaren åbent fra klokken 10:00-18:00, og når der er forestillinger i huset er der yderligere åbent i pauserne mellem 18:00-23:00.

Med en af Københavns bedste beliggenheder - direkte over vand - serveres hjemmekomponerede cocktails, kolde fadøl og meget mere.

På udvalgte onsdage, lørdage og søndage er der rundvisning i Skuespilhuset på dansk. Billetterne koster 100 kroner per person og kan købes samme steder som teaterbilletterne. En rundvisning varer cirka en time.

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk

Kontakt

Adresse

Sankt Annæ Plads 36
1250 København K

Telefon

+45 3369 6933

Fakta

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 12.594838142
    Latitude : 55.680536429