Find de bedste restauranter i København

Det store spørgsmål: Hvor skal man spise og drikke i København?

Uanset om du er til bistroer eller Michelin-stjerne-restauranter, finder du det i København. Restaurantscenen er blandt verdens mest markante og innovative og imødekommer alle budgetter, smag og situationer. På Københavns menu står lækker mad fra hele verden og et stærkt fokus på at lave udsøgte retter af lokale råvarer i sæson. En tilgang, der blev indledt af noma og det nye nordiske køkken, og en måde at lave mad på, der stadig gør Københavns restauranter til kulinariske pionerer.

Skal du ud at spise med børnene eller en særlig person? Så er disse temaguides noget for dig.

Leder du efter en ekstra familievenlig restaurant, et romantisk sted at spise middag eller en ekstra flot beliggenhed ved vandet med udsigt over byens havnefront? Disse guider hjælper dig.

Smag hele verden eller gå lokalt

Ud over smørrebrød og den nye nordiske køkken er København forkælet med et stort udvalg af restauranter fra hele verden. Mange kokke er kommet hertil for at arbejde på nogle af byens mest prestigefyldte restauranter og har senere åbnet deres egne restauranter, hvor de bringer lokale smagsoplevelser og aromaer til København.

Stadig sulten?

VeVe oyster | Henrik Yde
Bedste veganske og vegetarrestauranter i København
Abrikos Sandwich guide
Bedste sandwiches i København
Burger
Københavns bedste burgere
Vegetarian-friendly restaurant Gemyse in Tivoli Gardens
Økologiske restauranter
Communal dining at Absalon
Bedste steder for fællesspisning i København
Smørrebrød som take away hos Aamanns Deli og Take Away
Københavns bedste takeaway

En dragende restaurantscene

Københavns restaurantscene er et sandt kulinarisk paradis, der tiltrækker madentusiaster fra hele verden. Her kan du nyde en luksuriøs middag på en prisvindende restaurant i verdensklasse eller snuppe en hurtig bid fra et af byens mange populære streetfood-markeder. Uanset hvad du er på udkig efter, garanterer vi, at restauranterne og de mange madboder i København har noget, der tilfredsstiller dine smagsløg – året rundt.

Oplev restauranter i København

Restauranterne i København hører til blandt de mest innovative i verden. Mange lokale kokke og restauratører betragter mad og måltider som en kunstform – noget der ikke bare skal spises, men opleves. Et af byens mest unikke steder er Gro Spiseri, Danmarks første tagfarm midt i København. Hvis du er til langborde, sæsonråvarer og hjemmedyrkede grøntsager, er dette et sted, du bør prøve. København er også et hotspot for asiatisk gastronomi, så gå ikke glip af nogle af de mange fantastiske asiatiske restauranter, når du besøger byen.

Bedste restauranter i København

Hvis du vil spise på nogle af verdens bedste restauranter, er du kommet til det rette sted. København er blevet et sandt Michelin-mekka for dem, der vil spise exceptionelt godt. Det kan være en god idé at bestille bord i god tid, da reservationer ofte er svære at få. Måske kender du navnene Noma, Geranium eller Alchemist? – og med god grund. Disse restauranter ligger næsten altid i toppen af ranglisterne over verdens bedste restauranter. Men bare rolig: Hvis du søger noget mere prisvenligt, byder København også på masser af lækre og overkommelige spisesteder i alle kategorier.

Find restauranter nær dig

Vi håber, at denne komplette guide har hjulpet dig med at finde restauranter nær dig i København og omegn. Er du stadig i tvivl om, hvor du skal spise, er du altid velkommen til at skrive til os på vores sociale medier – vi hjælper dig gerne videre.