VisitCopenhagen

The Bronx Burger Bar

The Bronx Burger Bar ligger på Nørrebrogade over for Assistens Kirkegården og lige ved Nørrebro runddel. Burgerrestauranten har masser af burgere på menukortet, så du går ikke sulten hjem.

The Bronx Burger Bar tilbyder ni slags burgere, fem slags tilbehør og fem dyppelser, og alt er baseret på hjemmelavede produkter og friske råvarer.

Ligesom menukortet er atmosfæren inspireret af amerikansk steakhouse-kultur, så burgerrestauranten er afslappet og har plads til alle typer mennesker.

Høflig selvbetjening

Hos The Bronx Burger Bar består siddepladserne primært af høje træbænke, så du kan nyde din burger med et godt udsyn over restauranten. 

Der er høflig selvbetjening, så man går selv op i baren for at bestille og betale.