Grøn oplevelse
©  Foto:

Café Ristet Rug

Café Ristet Rug er en lille hyggelig café i hjertet af Nørrebro. Her kan du få deres særlige økologiske rugbrødssandwiches.

Ristet Rug tager udgangspunkt i det danske frokostkøkken, med grundstenen på frokostbordet i centrum: Rugbrødet. De har skabt deres helt eget fuldkornsbrød med bl.a. gulerødder og kartofler, der gør brødet blødt og fyldigt, mens ristningen gør skorpen knasende. Det bruger de til deres sandwiches og "rugbrødsburgere".

Ristet Rug har det økologiske sølvmærke, hvilket betyder, at 60-70% af deres råvarer er økologiske.

Udover Nørrebro-caféen og deres madboder i København Zoo kan du bestille deres mad som catering. Ristet Rug er en af de eneste økologiske catering services i København. Så har du brug for lækker og nem mad til et event, reception, et møde eller frokost med kollegerne, så lad Ristet Rug stå for maden. De kan både levere den frisk og færdig, eller lave den på stedet af dygtigt personale.