©  Foto:

The Midwestern Diner

The Midwestern Diner er en ægte amerikansk diner beliggende midt i København. Her kan du nyde forskellige og velkendte lækre amerikanske retter og hyggelig stemning i den lille hjemlige diner på Gyldenløvesgade.

Den hyggelige og autentiske diner tæt ved søerne blev startet af det amerikanske ægtepar, Sam og Lulie, i 2019. De er begge vokset op i deres forældres diner, så den amerikanske diner-kultur er noget de altid har haft tæt på kroppen. De valgte at åbne The Midwestern Diner fordi de savnede amerikansk diner mad i København, da det førhen ikke fandtes i byen.

På menuen kan du finde klassiske amerikanske retter som amerikanske pandekager, burgers, milkshakes og grilled cheese sandwiches. Hvis du vil prøve noget som er mindre kendt i Danmark, så kan vi varmt anbefale retter som Chicken’n Waffles, doughnut burger, friturestegte Oreo’s, fried pickles og deres boozy milkshakes. Alt i alt er The Midwestern Diner et genialt sted at få stillet sin sult efter et ægte amerikansk dinermåltid og få en oplevelse lidt ud over det sædvanlige i København.