©  Foto:

Cafe Parforce

Oplev Dyrehaven på 2 hjul. Cafe Parforce klæder dig på til en aktiv tur gennem de mere end 1.100 ha naturområde, når du lejer cykler hos dem i Klampenborg.

En aktiv dag med jord under hjulene og højt til loftet.
Dét er hvad Cafe Parforce ved Klampenborg station tilbyder. Hos dem kan du leje næsten alt med to hjul. De tilbyder nemlig leje af touring cykler, gravel bikes, landevejscykler, elektriske cykler og mountainbikes. 

Foruden udlejningen guider de dig hos Parforce Cafe gerne gennem den smukke Dyrehave. Book en af deres guidede ture, og oplev det smukke område, der grænser op mod Jægersborg Hegn og idylliske Råvad. Hold godt øje med de mere end 2000 stykker hjortevildt, og glæd dig til at opleve det prægtige Eremitage Slot.

Du kan også tage en mere actionfyldt tur i Hareskoven og Geel Skov.

Når benene er trætte og sulten melder sig, kan du nyde Parforce Cafeens udvalg af sandwiches og snacks.