Krigsmuseet

Træd ind i krigen, og oplev 500 års krigshistorie.
Krigsmuseet giver dig et levende indblik i indblik i Danmarks militærhistorie og de krige, landet har udkæmpet og – for det meste – tabt. Museet fokuserer på, hvordan disse konflikter har formet Danmarks fortid og nutid – både geografisk og kulturelt.
Du kan også gå på opdagelse blandt modellerne af historiske krigsskibe fra den danske flåde og se nærmere på skatkammeret, der rummer enestående krigsklenodier fra hele verden inklusive en rigtig tank.
Den nye udstilling “Kriger” fremhæver de individer, der går i kamp. I krig har vi lov til at dræbe, men hvad gør det ved os? Hvad ville det gøre ved dig? Udstillingen ser på ligheder og forskelle gennem tiden – fra en japansk samurai til en moderne dansk soldat.
Krigsmuseet er placeret i Christian IV's historiske Tøjhus på Slotsholmen i hjertet af København.
Faciliteter
- Medbragt mad er tilladt
- Museumsbutik/Kiosk
- Parkeringsplads for busser
Mærkeordning
- godadgang.dk
Find vej
Tøjhusgade 3
1214 København K
Sidst opdateret af::VisitCopenhageninfo@visitcopenhagen.com







