SMK - Statens Museum for Kunst

Foto: Statens Museum For Kunst
Attraktioner
Museer
Adresse

Sølvgade 48-50

1307 København K

Kontakt

E-mail:smk@smk.dk

Telefon:3374 8494

Website

www.smk.dk

SMK – Statens Museum for Kunst

SMK ligger i hjertet af København og rummer mere end 700 års kunst og kunsthistorie, der udfolder sig gennem udstillinger, omvisninger i voksen- og børnehøjde, kreative værksteder, film, koncerter, art talks, performances og meget andet.

På SMK kan du opleve storslåede mesterværker side om side med samtidsværker, der udfordrer og udforsker aktuelle kunstneriske problemstillinger. Intet andet dansk museum fremviser en så righoldig og varieret kunstsamling – fra renæssancens klassiske europæere til kunsten af i morgen. Oplev kunstperler af blandt andre Mantegna, Nolde, Anna Ancher, Derain, Rubens, Matisse, Hammershøi, Munch, Abramovic, Danh Vo og Elmgreen & Dragset.

SMK er særligt kendt for sin smukke samling af dansk guldalderkunst, landets mest omfattende samling af dansk samtidskunst – og en af verdens bedste Matisse-samlinger. Se det hele, eller bare det du har lyst til. Brug fem timer eller fem minutter. 

Kombiner kunst og mad hos Kafeteria

Kafeteria er SMKs nye cafe, hvor du kan tage en pause fra udstillingerne og nyde din morgenmad eller frokost – eller måske blot en kop kaffe eller et glas vin. Caféens interiør er designet af den internationalt anerkendte kunstner Danh Vo, som har kombineret klassiske, dansk møbelkunst med spændende designs fra Italien og Japan. Caféen har sit eget bageri, og den er især kendt for sine lækre, hjemmelavede kager. 

 

Adresse

Sølvgade 48-50

1307 København K

Åbningstider

01 Jan 18 / 02 Jan 21

Tue, Thu, Fri, Sat, Sun

10:00 - 18:00

01 Jan 18 / 26 Dec 20

Wed

10:00 - 20:00

Relaterede produkter

Opdateret af:
Wonderful Copenhagen