Skip to content
Visit Copenhagen

2960 Address

På Rungsted Havn ligger 2960 ADDRESS, et uformelt spisested med udsigt til havnelivet og fokus på god mad, vin og en afslappet atmosfære. Her kan du slå dig ned til både frokost og middag, kigge forbi til en snack og et godt glas vin eller nyde livet på havnen fra terrassen.

2960 Adress
Rungsted, Nordsjælland
Restauranter
Foto: 2960 Adress

Til frokost byder menukortet blandt andet på klassisk smørrebrød og frokostretter, mens aftenkortet bevæger sig mellem velkendte klassikere og retter med inspiration fra både det danske og franske køkken. Fra mandag til torsdag serverer restauranten desuden husmandskost fra kl. 17.30, hvor menuen skifter fra uge til uge. Søndag aften er der endnu en klassiker på programmet, når 2960 ADDRESS føjer wienerschnitzel med dreng, skysauce, pommes sauté og ærter til det almindelige menukort.

Beliggenheden midt på Rungsted Havn er en vigtig del af oplevelsen. På lune dage kan du slå dig ned på terrassen med udsigt til sejlbådene, et glas vin i hånden og havnelivet omkring dig. Kombinationen af mad, mennesker og maritime omgivelser giver stedet en uformel stemning, hvor der er plads til både en længere middag og et spontant stop undervejs. 

Indenfor har stedet også sit eget konditori med kager og små søde fristelser, mens isbaren serverer is fra Kastbergs. Derudover kan du gå på opdagelse i et udvalg af vin, delikatesser og praktiske fornødenheder, som kan købes med hjem eller tages med videre på turen.

Læs mere

Find vej

Rungsted Havn 38

2960 Rungsted Kyst

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitCopenhageninfo@visitcopenhagen.com