Åben Festival
Traditionen tro runder Åben Festival sommeren af med en festival, der hylder det lokale engagement og fællesskab. For fjerde år i træk går mere end 50 lokale aktører fra Østerbro og Nordhavn sammen og inviterer byens borgere til kulturevents skabt af lokale ildsjæle. Bag arrangementerne står en række lokale kunstnere, etablerede kulturinstitutioner, foreninger og nystartede initiativer, som er gået sammen for at skabe synlighed om de to bydeles unikke kulturliv.
Åben Festival er en bydels- og kulturfestival, der bygger på samarbejder mellem lokale kulturkræfter på
Østerbro og Nordhavn. Festivalen forener lokale kulturskabere i en hyldest til mangfoldighed, samarbejde og
kulturelle oplevelser.
Åben Festival er skabt af Kulturdistriktet, en sammenslutning af kunstnere, foreninger, institutioner og
virksomheder på Østerbro og Nordhavn, der i fællesskab samarbejder om at gøre kulturen til
omdrejningspunktet for udvikling af fællesskaber i byen.