The Adventure Festival
The Adventure Festival samler alle eventyrlystne og nysgerrige sjæle på Halvandet til at opleve og blive inspireret af de mange adventures som friluftslivet gemmer på.
The Adventure Festival er en tredages årlig tilbagevendende festival, der gennem forskellige præsentationer, workshops, demoer, aktiviteter og udstillinger forsøger at inspirere og invitere publikum til at prøve nye ting af og rejse på alternative måder, der skaber en tro på at alting og alle steder er mulige inden for adventuresfæren. Her er målet at kunne give gode værktøjer, der kan få alle til at nyde udendørslivet.
Ideen bag festivalen er at kunne skabe en platform for alting, der har med adventure at gøre. Et sted hvor der er plads til at dele adventure fortællinger komme med innovative ideer, opdage nye destinationer, opleve udstyr samt have et fokus på bevarelsen af naturen og ødemarken og i fællesskab udvikle en bevidsthed om adventurerummet.
Festivalen fokuserer både på de små, lokale og simple adventures, som er tilgængelige for alle, samt de større kendisadventures, der har gjort sig bemærket med deres vilde fortællinger fra marken.
Der vil i løbet af weekenden også blive serveret lækker mad og gode drikkevarer fra foodtrucks og barer og om aftenen vil de fede aktiviteter blive akkompagneret af musik og DJ's.
Hvis du har lyst til at læse mere om festivalens program, kan du tjekke deres hjemmeside ud, hvor du også kan købe en billet.