©  Foto:

Antikvitetshandlere i Ravnsborggade

På Ravnsborggade på Nørrebro finder du massevis af antikforretninger, og her vil du måske kunne finde lige den ting, du søger eller mangler til din samling. Eller måske noget, du ikke vidste du manglede.

Her er alle slags møbler fra de sidste tre århundreder, kongeligt dansk porcelæn, malerier, sølvgenstande, glas fra det 18. århundrede og meget andet. Ingen andre steder i København kan du et så stort udbud - fra de mest værdifulde antikviteter til spændende og anderledes brugsting, som du kender dem fra loppemarkederne.

Caféer

Som afslutning på din handel kan du besøge en af de hyggelige caféer og gode spisesteder i gaden, og muligvis gense nogle af Ravnsborggades antikvitetshandlere.