CORI Hornbæk Hotel
Nyåbnede CORI Hornbæk Hotel inviterer til afslappet kystluksus på Den Danske Riviera. Med havet, naturen og Hornbæks særlige atmosfære lige uden for døren er hotellet skabt til både afslapning og oplevelser. Her kan du nyde elegante omgivelser, gastronomi inspireret af kysten og spa.

CORI Hornbæk Hotel byder på afslappet kystluksus på den Danske Riviera, få skridt fra havet og omgivet af Hornbæks natur. Hotellet er et ideelt udgangspunkt for oplevelser i Nordsjælland med kort afstand til både Louisiana og M/S Museet for Søfart. Derudover er der kort afstand til oplevelser som Kronborg Slot og Rudolph Tegners Museum & Statuepark.
Hotellet tilbyder elegante værelser og rummelige suiter, hvor havet, lyset og den afslappede atmosfære danner rammen om opholdet.
På hotellets restaurant og bar er havet en naturlig inspirationskilde. Her serveres retter med fokus på fisk og skaldyr samt sæsonens lokale råvarer, mens dagen kan begynde med morgenmad og slutte med cocktails i afslappede omgivelser.
Fra november 2026 åbner CORI Spa, inspireret af Hornbæks kystlandskab og natur. Spaområdet byder blandt andet på indendørs pool og wellnessfaciliteter for både hotelgæster og dagsbesøgende. Derudover har hotellet fitnessfaciliteter for gæster, der ønsker at holde sig aktive under opholdet.
CORI Hornbæk Hotel ligger cirka 40 minutter fra København og kombinerer nærheden til strand, natur, kunst og kultur med moderne komfort og afslapning ved kysten.
Kontaktoplysninger
- Email: hello@corihotel.com
- Phone: +45 88 44 60 50
Sidst opdateret af:VisitCopenhageninfo@visitcopenhagen.com