Det Økologiske Inspirationshus

Foto: Wonderful Copenhagen
Attraktioner
Bygningsværker og bymiljøer
Adresse

Allegade 7-9

2000 Frederiksberg

Det Økologiske Inspirationshus i København er først og fremmest den virkeliggjorte drøm om at vise, hvordan man kan bygge, bo og leve uden at misbruge naturens ressourcer. Målet med huset har fra starten været at begejstre og at bevæge besøgende til eftertanke og praktisk eftergørelse.

Den oprindelige ide var at skabe en bygning efter økologiske og bæredygtige principper, ligesom huset skulle opfattes som en levende organisme. Bygningen stod færdig i 2000.

Til inspiration

Stueetagen fungerer som teaterværksted, mens førstesalen fra start af har tjent som demonstrations-, aktivitets- og møderum.

Det første indtryk der møder én, er det rislende vand i den fem meter høje japanske vandtrappe. Så registreres husets karakteristiske duft af træ, planter, jord og ler - en direkte følge af materialevalget og den biologiske luft- og vandrensning.

På sin vej gennem bygningen møder man arbejde i træ og ler - smukt behandlet, godt håndværk, energiglas, et bud på naturlig ventilation og isoleringsmaterialer, komposttoilet, jordlunge og rodzone til rensning af indeluft, recirkuleret vandsystem, regnvandsopsamling, masseovn, solfanger, solceller med mere.

Adresse

Allegade 7-9

2000 Frederiksberg

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Wonderful Copenhagen