©  Foto:

Furesø Golfklub

Furesø Golfklub er smukt beliggende nord for København og har en bane med 27 udfordrende og nyrestaurerede huller.

Furesø Golfklub er beliggende nord for København og er kendt for at være en af landets største golfklubber. Klubben er smukt placeret i fredede, naturskønne omgivelser med historiske rødder. Centralt på det store areal finder man den gamle Hestkøbgaard, en bondegård med rødder tilbage til 1300-tallet. Gården er smukt bevaret og danner i dag rammen om både klubhus, og restaurant og bistro; Restaurant Hestekøbgaard. Her serveres der både lette frokoster og elegante middage i de smukke historiske lokaler eller på deres terrasse, med udsigt over den engelsk-inspirerede park og 27 udfordrende og nyrestaurerede huller. Klubben byder desuden ofte på hyggelige jazz- og grillarrangementer, som afholdes på terrassen i løbet af sommeren.

I 2025 agerer Furesø Golfklub vært for DP World Tour, som er en årlig golfturnering. DP World Tour består af en række turneringer der finder sted i forskellige lande verden over – herunder Danmark. En af de mest markante turneringer under DP World Tour i Danmark er Danish Golf Championship, der hvert år løber af stablen i august. I 2025 finder turneringen sted i Furesø Golfklub, hvor omkring 156 spillere fra hele verden deltager. Turneringerne på DP World Tour tiltrækker spillere fra hele verden og er en vigtig del af den professionelle golfsæson.

Du kan læse meget mere om Furesø Golfklubs faciliteter på deres hjemmeside her.