©  Foto:

Gabrielle

Hos Restaurant Gabrielle emmer det af parisisk bistrostemning i både smag og indretning. 

I en smuk, hvid bygning på Vestergade i hjertet af København ligger Restaurant Gabrielle – søster-restaurant til Michelin-anbefalede Norrlyst og Theo. Gabrielle er en autentisk fransk bistro. Her kan du opleve traditionel fransk gourmet – restauranten stræber nemlig efter at skabe associationer til franske traditioner. Dette afspejles ikke kun i smagsoplevelserne, men også i indretningen. Når du træder ind i restauranten, mødes du af en atmosfære, der oser af pariserbistro med gamle vitrineskabe, mahognitræ, hvide due, smukt dekoreret porcelæn og høje levende lys på bordene. Køkkenchef Simon Slott står bag gryderne og kreerer mad af lokale, sæsonbestemte råvarer. Restauranten lægger stor vægt på at vælge leverandører, der er lokale og prioriter dyrevelfærd.

Hos Gabrielle kan du sammensætte din spiseoplevelse med dine egne favoritter fra à la carte-kortet. Hvis du i stedet ønsker at læne dig tilbage og lade dig overraske står restauranten klar med køkkenchefens sammensatte menu, der tilpasses efter sæsonens råvarer. Til maden kan du også nyde et stort udvalg af kvalitetsvine.  Efter middagen kan du, hvis du lyster, runde aftenen af med en avec til kaffen eller nyde en klassisk fransk digestif som en elegant afslutning på spiseoplevelse.