Grøn oplevelse
©  Foto:

Ibsens Hotel

I en lille oase midt i hjertet af København ligger Ibsens Hotel ud til Nansensgadekvarteret med caféliv, unikke butikker og restauranter. Storbyliv, metro og flere buslinier, findes lige rundt om hjørnet, og her ligger også Søerne, der indbyder til gode gåture og jogging.

 

 

I midten af Københavns Nansensgadekvarter ligger Ibsens Hotel: Et boutiquehotel omgivet af storbyliv, lokale butikker og populære restauranter.

Ibsens Hotel har inviteret det særlige københavnske nabolag – Nansensgadekvarteret – indenfor. Lobbyen er indrettet med danske designklassikere, væggene er dekoreret med kunst fra gadens galleri, og kaffen serveres i kopper, der er drejet af den lokale keramiker.

Her kan gæster nyde en afslappet og uformel dagligstuestemning, bladre gennem LP’er og måske falde i snak med lokale beboere, der lægger vejen forbi lobbyen for at nyde en kop kaffe.

Det hyggelige hotel på hjørnet af Nansensgade og Vendersgade ligger tæt på alt fra butikker og teatre til biografer og grønne parker – og skal turen gå længere væk, er Nørreport Station kun en kort gåtur derfra.